Personer med psykisk sygdom dør tidligere end resten af befolkning. Og det skyldes ikke nødvendigvis selvmord. 60 procent af overdødeligheden kan nemlig tilskrives fysiske sygdomme. Hvis du for eksempel har angst, og du får en blodprop i hjertet, så har du højere risiko for at dø af blodproppen. Du har måske ikke hørt det før, for det er ikke ligefrem det, der fylder mest, i dækningen af problemerne med psykiske sygdomme. Hvis du vil forstå, hvordan det kan hænge sammen, så læs med her.
Af Helena Porsborg og Terese Sommer
6 ud af 10 danskere, som har kontakt til psykiatrien har også kontakt til det øvrige sundhedsvæsen ifølge Danske Regioner. Foto: Helena Porsborg
Psykiatrien har brug for et løft. Du har helt sikkert hørt det før. Det er en politisk varm kartoffel. Den nye sundhedsreform, der blev præsenteret i sidste måned, vil for eksempel ligestille psykiatrien med resten af sundhedsvæsenet. Men faktisk er der et overset problem for psykiatriske patienter, som slet ikke omhandler psykiatrien. I hvert fald ikke direkte.
Men hvorfor er det her overhovedet relevant for dig? Jo, nu skal du høre. Ifølge Danske Patienter har over en halv million danskere en psykisk sygdom. Og i løbet af et helt liv oplever hver tredje dansker at få en psykiatrisk diagnose. De tal, der bliver præsenteret i denne artikel, omhandler altså en ret stor del af danskere.
Et hjertesvigt
Behandlingsrådet har i to rapporter fra henholdsvis 2023 og 2024 undersøgt både behandlingen og dødeligheden af patienter i somatikken med og uden psykisk sygdom. Somatikken er den del af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med det fysiske – altså det modsatte af psykiatrien.
Og rapporterne viser sort på hvidt, at der er en ulighed.
En af de store forskelle findes, når man kigger på overlevelsesraten for hjertesygdomme. Nærmere bestemt har Behandlingsrådet fundet ud af, at patienter med psykisk sygdom har 66 procent større risiko for at dø efter en blodprop i hjertet.
Der er altså noget med de her hjerter. For en svensk undersøgelse konstaterer ligeledes, at psykiatriske patienters dødelighed ved generelle hjertesygdomme er cirka 30 til 40 procent, hvorimod det samme tal for resten af befolkningen er cirka 10 til 15 procent.
Vi flyver lige lidt højere op med helikopteren igen. Det er nemlig ikke kun ved hjertesygdomme, at der er en ulighed.
Ifølge Behandlingsrådets rapport dør personer med psykisk sygdom nemlig i gennemsnit 7 til 10 år tidligere end resten af befolkningen. Hvis det er en svær psykisk sygdom, lever man i gennemsnit 15 til 20 år mindre. Og ud af den overdødelighed kan 60 procent tilskrives fysiske sygdomme.
Det lyder måske ikke umiddelbart logisk. Det er jo ikke kroppen, der halter, hvis man for eksempel har en personlighedsforstyrrelse? Så hvordan hænger det lige sammen? Noget tyder på, at en del af problemet findes i behandlingen.
Multisyg
Netop behandlingen kan til tider være en udfordring for Ulla Pedersen. Hun lider nemlig af PTSD, personlighedsforstyrrelse, generaliseret angst, og listen fortsætter.
På ydermuren af 43-årige Ulla Pedersens murstenshjem i Hinnerup, hvor hun bor med sin mand og deres to børn, hænger en grøn kasse. En hjertestarter. I tilfælde af, at hendes hjerte skulle finde på at svigte hende. Det er sket før. Ulla Pedersen er nemlig født med en hjertefejl, som betyder, at hun har en pacemaker. Hver gang hendes hjerte skal slå, er det pacemakeren, der hjælper det på vej.
Hjertet er det samme hos alle mennesker – det slår, det fejler, og sommetider har det brug for hjælp og behandling. Men for Ulla Pedersen kan hendes psykiske lidelser stå i vejen for behandlingen af hendes somatiske hjertesygdom.
I det sekund hun træder ind ad svingdøren på hospitalet, vælter angsten ind over hende. Og den overtager. Duften af håndsprit. Lyden af portører som åbner dørene. De velkendte sanseindtryk minder hende om alle hendes besøg. Besøg som skyldes hendes psykiske tilstand og besøg, som skyldes hendes fysiske tilstand. Tvangsindlæggelser, dybe sår i huden, selvmordsforsøg, blodprop i hjertet og hundredvis af blodprøver.
Når angsten har overtaget Ulla Pedersen, har det sommetider været svært for sundhedspersonalet på hjerteafdelingen at give hende en tilstrækkelig behandling.
“Jeg har flere gange været tæt på ikke at få en behandling. Men så har jeg fået noget stærkt beroligende, så de kunne lave de prøver, de skulle. Jeg har simpelthen ikke kunne være deltagende ellers, fordi jeg bliver så bange. Jeg ved godt, at prøverne er vigtigere end min angst, men det er godt nok svært at arbejde imod en angst, som brager derudaf,“ fortæller Ulla Pedersen.
Foto: Helena Porsborg
Er du psykisk syg? Så kan du altså ikke få din hjertemedicin.
Det er ikke helt ligetil at sige noget om årsagen til en højere dødelighed blandt personer med psykisk syge. Den kan nemlig skyldes en del ting. Personer med psykisk sygdom har ofte en mere usund livsstil med for eksempel rygning og overvægt. Samtidig kan brug af psykofarmaka have nogle sundhedsfarlige bivirkninger. Men det kan også skyldes, at personer med psykisk sygdom simpelthen bliver behandlet mindre for deres somatiske sygdom.
Mogens Vestergaard er formand for Behandlingsrådets fagudvalg for ulighed i somatisk behandling af psykiatriske patienter. Derudover er han praktiserende læge i Grenaa og professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han fortæller om behandlingen:
“Det ser ud til, at borgere med psykiske lidelser ikke får den behandling, de skal have. Når man har haft en blodprop i hjertet, skal man have noget bestemt medicin. Rapporten viser, at et år efter, at en patient med psykisk lidelse har haft en blodprop i hjertet, er der flere, der ikke modtager medicinen.”
Det er dog svært at sige noget skråsikkert om, hvor meget af den højere dødelighed, der skyldes mindre behandling. Mogens Vestergaard synes nu alligevel at se en åbenlys årsagssammenhæng.
“Vi ved, at de præparater, som patienter med psykisk sygdom får mindre af, er nogle, der reducerer dødeligheden. Så det er i hvert fald naturligt at tænke, at den mindre behandling og højere dødelighed hænger sammen,” uddyber Mogens Vestergaard.
Vurderet uegnet
Du må holde tungen lige i munden, for nu er der endnu en sammenhæng, du skal forstå. Et hjerte er ens for alle, så hvordan kan det være at patienter, som også har psykiske lidelser, ikke bare får samme behandling som alle andre?
Dette skyldes nogle gange, at læger vurderer hjertepatienter med psykisk sygdom uegnet til behandling.
“Det kan være nogle af patienterne hører stemmer, der siger, at de ikke må tage deres medicin, at de skal skade sig selv eller sørge for, at ar ikke heler,” fortæller Mogens Vestergaard.
Og hvis du ikke tager din medicin efter en hjerteoperation eller ikke vil lade dit åbne operationssår hele, så kan det faktisk være farligere end hjertesygdommen i sig selv.
Derfor kan det være nødvendigt og helt rigtigt at lave de her vurderinger, fortæller Mogens Vestergaard.
En af de læger, som hjælper personer med hjerteproblemer, er Nicolaj Støttrup. Han er overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme på Skejby Sygehus i Aarhus. Han genkender, at patienter med psykisk sygdom ikke altid får samme somatiske behandling som andre patienter.
Ifølge Nicolaj Støttrup er det vigtigt at foretage en helhedsvurdering for at kunne give den bedst mulige behandling. Det betyder nogle gange, at man må give patienter med psykisk sygdom en behandling, der videnskabeligt set ikke er den mest ideelle. Men det er måske det, der kan lade sig gøre i det givne tilfælde. Og så er det bedre end ingen behandling. Nicolaj Støttrup kalder det for det muliges kunst. Pragmatisme.
“En regelsætning for os læger er, at man aldrig skal gøre skade på patienten, og det kan man jo godt komme til, hvis man laver en behandling som medfører, at man skal have en obligatorisk, livsvigtig medicinsk behandling bagefter, som man har en fornemmelse af, at patienten ikke er i stand til at tage,” fortæller Nicolaj Støttrup.
Dødsangst
Hvis man skulle tegne en “årsagslinje” med hjertesygdomme som eksempel, kan man gøre sådan:
Personer med psykisk sygdom bliver ikke vurderet egnet til at modtage behandling for hjertesygdom. Derfor får de ikke en lige så optimal behandling som resten af patienterne. Og derfor dør personer med psykisk sygdom oftere af hjertesygdom.
Men linjen starter ikke altid med, at en læge vurderer den psykiatriske patient uegnet. Nogle gange er det patienten selv, der frasiger sig behandlingen.
Det kan måske være svært at forstå, hvorfor man som person med psykisk sygdom ikke altid vil tage imod behandlingen. Når man for eksempel ringer til ambulancen, er det for at få hjælp, så hvorfor vil man så ikke tage imod den hjælp?
Ulla Pedersen som både lider af psykisk sygdom og en hjertefejl havde fået en blodprop og skulle derfor på blodfortyndende medicin. Når man er selvskadende og har sår, kan det dog være et problem, da den blodfortyndende medicin kan gøre det svært at få sårene til at hele igen, og man kan forbløde.
“Lægen var nødt til at give mig blodfortyndende medicin. Det var værre for mig og voldsommere for mig, hvis blodproppen voksede sig større eller rev sig løs, end risikoen for, at jeg ville selvskade og forbløde,” fortæller hun om sin behandling.
Et spørgsmål, hun tit får, er, hvordan hun kan selvskade og have selvmordstanker, når hun samtidigt har en dødsangst, som fylder så meget i hende. For Ulla Pedersen kan det også være svært at forklare. Hun ved godt, at behandlingen er nødvendig. Men psyken kan overtage.
“Jeg gør alt, hvad jeg kan for ikke at selvskade, og alt hvad jeg kan for at få hjælp. Men det er ikke altid, at det lykkes for mig. Når jeg har det dårligt, kan jeg ikke selv styre det,” uddyber hun.
Hvis du stadig har svært ved at forstå, hvad der kan være så svært for psykiatriske patienters hospitalsbesøg, kan du høre en socialsygeplejerske, hvis job er at gøre besøgene mere glidningsfrie for mennesker med psykisk sygdom, fortælle om det her:
En ny rammefortælling
Forpersonen for SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, Mia Kristina Hansen understreger, at det ikke er personer med psykisk sygdoms egen skyld, at de ikke kan indgå i eller er egnet til behandling.
“Sundhedsvæsenets rammer er simpelthen ikke fleksible nok til at tage hensyn til, at nogle mennesker ikke passer ind i en kasse,” siger hun.
Mia Kristina Hansen mener, at vi som samfund skal ændre vores syn og erkende, at man ikke kan det samme som andre, når man har en psykisk sygdom – og det skal samfundet kunne rumme.